BARNESYN

Vi har valgt at indlede vores læreplan med at beskrive det barnesyn der ligger til grund for vores pædagogiske praksis i Jordhøjen. Barnesynet er grundlæggende den måde, hvorpå vi ser barnet, dets behov og udvikling.

Vi ser hvert enkelt barn som et lille unikt menneske med egen personlighed, og med en naturlig motivation til at indgå i nære relationer med andre mennesker. Børn er forskellige, og har forskellige forudsætninger for at deltage i det forpligtende fællesskab i vuggestuen. Alle børn har krav på at blive inkluderet i dette fællesskab.

Barnet er socialt, nysgerrigt, interesseret og handlende i sit eget liv og i omverdenen. Barnet leger, undersøger og eksperimenterer og gør sig hermed nye erfaringer; tilegner sig viden og kompetencer. For barnet er der læring i alt hvad det gør, og barnets handlinger er således meningsfulde.

Vi ser barnet som et ligeværdigt, men ikke ligestillet menneske. Hermed forstås at alle, børn som voksne, har samme værd. Vi anerkender barnets ret til at have indflydelse på eget liv, dog er det i relationen mellem barn og voksen altid den voksne der har ansvaret. 

Ud fra disse betragtninger skal vi som voksne skabe de rammer og betingelser som støtter barnets udvikling, både personligt og socialt. Vi lægger stor vægt på, at vi som voksne er tydelige i vores kommunikation og i samværet med børnene. At vi giver klart udtryk for, hvilke muligheder og begrænsninger der er i vores forpligtende fællesskab. Det skaber tryghed og forudsigelighed, hvilket er vigtigt for det lille barn.

 

DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 

Den pædagogiske læreplan indeholder 6 forskellige temaer:

-   Alsidig personlig udvikling

-   Sociale kompetencer

-   Sproglig udvikling

-   Krop og bevægelse

-   Naturen og naturfænomener

-   Kulturelle udtryksformer og værdier

Vi har i personalegruppen deltaget i forskellige kurser vedrørende den pædagogiske læreplan. Dette har været medvirkende til at vi i personalegruppen har en stor faglig viden i forhold til udarbejdelsen af læreplanen. Med afsæt i Jordhøjens grundlæggende værdier og virksomhedsplanen hvor det pædagogiske arbejde er beskrevet, har vi i personalegruppen diskuteret og arbejdet med læreplanstemaerne. Vi har valgt en struktur, der skulle sikre implementering, og vi forholder os løbende til hvordan vi skal dokumentere. 

Vi har på et temamøde defineret hvad begreberne: “børn med særlige behov” og “udsatte børn” betyder for os. Ligeledes har vi afholdt en temadag, hvor vi har arbejdet med rummelighed og udarbejdet handleplaner.

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Det er vigtigt for barnet at opnå en erkendelse af, hvem det er – også i forhold til andre. Små børn undersøger, “hvem er jeg?” og “hvem er du?”, ved at afprøve egne og andres grænser og søge reaktioner. Barnet har brug for, at vi som voksne læser, forstår og reagerer på dets følelsesmæssige udtryk. Barnet udvikler selvstændighed, selvværd og selvtillid, når det har indflydelse på sin egen hverdag. Børn har forskellige ressourcer, og har derfor behov for at blive set og hørt som individer.

Mål

Vi har som mål, at barnet udvikler selvværd og selvtillid samt forståelse for egne og andres følelser og behov.

Strategier

-   Vi vil tage barnet og dets følelser alvorligt, hvorved vi anerkender og værdsætter barnet som individ

-   Vi vil være tydelige og nærværende i samværet med barnet

-   Vi vil støtte barnets selvstændige udvikling, udtryk og initiativ

-   Vi vil skabe en tryg hverdag baseret på respekt og tillid

-   Vi vil støtte barnet i at udvikle både selvværd og selvtillid

-   Vi vil støtte barnet i at føle ansvarlighed og respekt overfor sig selv og andre samt overfor sine omgivelser

Pædagogiske metoder og aktiviteter

-   Vi forsøger at aflæse, hvad barnet har brug for i de enkelte situationer

-   Vi støtter barnet i at udtrykke alle slags følelser på en hensigtsmæssig 
    måde

-   Vi viser nærvær og interesse for barnet, dets initiativ og aktivitet

-   Vi møder barnet i øjenhøjde, når vi taler med barnet

-   Vi er som voksne aktive ved at lade os inddrage i børnenes leg og 
    aktiviteter, men også ved blot “at være” sammen med børnene

-   Vi giver udtryk for, hvad vi vil have og hvad vi ikke vil have samt hvad vi 
    har lyst til og hvad vi ikke har lyst til

-   Vi er bevidste om, at vi til enhver tid er rollemodeller

-   Vi inddrager barnet så meget som muligt i alt hvad der vedrører dets  egen person, eksempelvis spisning samt at tage tøj af og på

-   Vi giver barnet indflydelse på egen hverdag, eksempelvis hvem det gerne  vil lege med samt hvad det vil lege og hvor

-   Vi har en daglig struktur, som er genkendelig for barnet, med eksempelvis faste samlinger, måltider og sovepladser

-  Vi opfordrer og motiverer barnet til at respektere og værne om vores omgivelser inde såvel som ude, ved eksempelvis at rydde op, passe på vores legetøj, slukke for lys og vand efter brug samt passe på vores planter og blomster på legepladsen

 

SOCIALE KOMPETENCER

Barnets udvikling af sociale kompetencer sker i fællesskaber og i relationer til andre børn og voksne.

Barnet skal inddrages i fællesskaber og opmuntres til at være en aktiv deltager. Derigennem får barnet mulighed for at udvikle og få erfaringer i at etablere tætte og nære relationer. Barnet skal støttes i at løse konflikter, forhandle og samarbejde, og på den måde lære, at alle som er en del af fællesskabet, skal have plads til at udtrykke sig forskelligt.

Vi skal som voksne være bevidste om at tilrettelægge en dagligdag, hvor barnet anerkendes og respekteres, og hvor der er rum og tid til, at barnet kan eksperimentere med og udvikle sine sociale færdigheder.

Mål

Vi har som mål, at barnet oplever glæde ved at indgå i sociale relationer samt udvikler forståelse for og kompetencer til at deltage i fællesskabet.

Strategier

-  Vi vil give barnet mulighed for at indgå i forskellige  gruppesammensætninger, dels i den frie leg og dels i de pædagogiske planlagte aktiviteter

-   Vi vil udvikle barnets forståelse for at bidrage og modtage i forskellige 
    sociale relationer

-   Vi vil støtte barnet i at udvikle empati

-   Vi vil støtte barnet i at udvikle socialt ansvar

-   Vi vil hjælpe barnet til at udvikle situationsfornemmelse i de sociale rum 
    det færdes i

-   Vi vil se konflikter som en naturlig del af barnets udvikling af sociale 
    kompetencer

-   Vi vil støtte barnet i at udvikle venskaber

Pædagogiske metoder og aktiviteter

-  Vi er bevidste om hvordan vi sammensætter børnegrupper i forhold til alder, køn og sociale færdigheder, således at barnet får mulighed for at afprøve sig selv i forskellige roller

-  Vi hjælper barnet til at danne venskaber, samt skaber rum for spirende og allerede etablerede venskaber

-  Vi hjælper barnet med at sætte ord på og forholde sig til egne og andres følelser, handlinger og reaktioner.

-  Vi inddrager grupper af børn i de daglige gøremål

-  Vi opmuntrer barnet til både at give hjælp og at bede om hjælp

-  Vi markerer som voksne hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt i 
   det sociale fællesskab

-  Vi lærer barnet sociale spilleregler, eksempelvis at dele, give plads til 
    andre og vente på tur

-  Vi hjælper barnet til at sige til og fra i konfliktsituationer, samt viser 
   barnet konstruktive handlemåder

-  Vi er bevidste om at vi er rollemodeller for barnet

 

SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingen af sproget giver barnet mulighed for at udtrykke tanker, følelser, behov og ønsker, og er medvirkende til at udvikle og fastholde dets identitet. Sproget er ligeledes et vigtigt redskab i relationen med andre mennesker, og det er ved at kunne aflæse og forstå andres sprog, at barnet bliver i stand til at forstå andre menneskers følelser og handlinger. Barnet udvikler sproget og glæden ved at bruge det, når der er tid og rum til at udtrykke sig og når det opmuntres i dets forsøg.

Mål

At barnet udvikler og bliver i stand til at udtrykke sig gennem flere former for sprog.

Strategier

-   Vi vil give barnet mulighed for at møde mange former for sprog, 
    verbalt såvel som nonverbalt

-   Vi vil lytte til barnet og aflæse dets signaler

-   Vi vil støtte barnet i at sige til og fra

-   Vi vil støtte barnet i at udvikle et varieret sprog

-   Vi vil være bevidste om, at vi er rollemodeller for barnet

-   Vi vil være anerkendende i vores dialog med barnet

Pædagogiske metoder og aktiviteter                    

-   Vi kobler sproget på konkrete situationer eksempelvis skiftning, 
    påklædning og spisning

-   Vi synger, bruger fagter, danser, læser rim og remser og bøger

-   Vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser, positive og negative

-   Vi giver barnet tid og ro til at komme ud med det det vil fortælle os

-   Vi prøver at gøre hverdagen overskuelig og tryg ved at sætte ord på det der sker omkring barnet

-   Vi opmuntrer børnene til at tale sammen indbyrdes

-   Vi lærer barnet at lytte til andre, og nogle gange selv at måtte vente 
    med at sige noget

-   Vi taler pænt til hinanden

-   Vi er tydelige i vores måde at kommunikere på

-  Vi korrigerer ikke barnets udtale, men benytter så vidt muligt ordet korrekt i en efterfølgende sætning

 

KROP OG BEVÆGELSE

Med kroppen og sanserne er vi til stede i verden og i kontakt med omgivelserne. Derfor er det vigtigt at barnet oplever glæde ved at bruge sin egen krop og derved også tager vare på den.

En grundlæggende fornemmelse af kroppens muligheder og begrænsninger er væsentlig for barnets selvstændighed og aktivitet. Udviklingen af krop og bevægelse, samt en sund og varieret kost, har stor betydning for al senere udvikling.

Mål

At barnet oplever glæde ved at bruge kroppen, opnår kropslig bevidsthed samt udvikler motoriske færdigheder.

Strategier

-   Vi vil skabe fysiske rammer både ude og inde hvor barnet trygt kan 
    udfolde sig

-   Vi vil skabe mulighed for udfordrende motoriske aktiviteter

-   Vi vil styrke barnets kropsbevidsthed

-   Vi vil være opmærksomme på at barnet bruger sin krop til at udtrykke sig

-   Vi vil imødekomme og styrke barnets eget initiativ

-   Vi vil opfordre barnet til at bruge sin krop

-   Vi vil støtte barnet i at udvikle selvhjulpenhed

-   Vi vil give barnet mulighed for at bruge og udvikle alle sanser

-   Vi vil give barnet sund, varieret og næringsrig kost

Pædagogiske metoder og aktiviteter

-  Vi skaber gennem indretning af de fire stuer og legepladsen, nogle fysiske omgivelser hvor barnet trygt kan udfolde sig og bruge forskellige sanser

-  Vi undlader for mange regler

-  Barnet får lov at udfolde sig så længe det ikke sker på bekostning af egen eller andres sikkerhed

-  Vi har legetøj der stimulerer grov- og finmotorik, eksempelvis ting der kan skubbes, trækkes, stables og samles

-  Vi er ofte ude hvor der er plads til at røre sig og mange muligheder, eksempelvis at gå på line, køre på scooter eller lege på jordhøjen

-  Vi laver rytmik med børnene i mindre grupper

-  Vi snakker om kroppen og kropsdelene, for at give barnet en større 
    kropsbevidsthed

-  Vi laver kropslige aktiviteter som inspiration og igangsættelse

-  Gennem aktiviteter og hverdagssituationer viser vi barnet og sætter ord på, at kroppen har forskellige udtryk

-  Vi serverer sund og varieret økologisk kost

-  Barnet er ofte med til at dække frokostvogn, og de der kan, øser selv 
   mad op

 

NATUR OG NATURFÆNOMENER

Det er vigtigt, at barnet oplever glæde ved og forundring over naturen og naturfænomener, da barnets oplevelse af sig selv og sin omverden hænger sammen med forståelse af naturen. Gennem leg og udforskning i naturen udvikler barnet forståelse for sammenhænge, eksempelvis årstidernes skiften. Ligeledes får barnet mulighed for at eksperimentere med forskellige mængde-, tyngde- og størrelsesforhold. Barnet udvikler forståelse for naturen dels gennem leg og dels ved at deltage i aktiviteter med voksne, der udviser interesse og respekt for naturen.

Mål

Vi har som mål, at barnet udvikler viden, forståelse, fortrolighed og respekt for naturen og naturfænomener. Ligeledes ønsker vi at give barnet mulighed for at bruge sine sanser og fantasi, samt opleve glæden ved at være i naturen.

Strategier

-  Vi vil give barnet mulighed for at udfolde sig i naturen i al dens 
    mangfoldighed

-  Vi vil give barnet mulighed for at opleve naturens magi, eksempelvis fra 
   spirende frø til stor solsikke eller sne, som smelter til vand

-  Vi vil imødekomme barnets behov for rum og tid til fordybelse

-  Vi vil som voksne være gode rollemodeller for barnet ved at udvise interesse og ansvarlighed for naturen

-  Vi vil som voksne bidrage med viden om naturen og naturfænomener

Pædagogiske metoder og aktiviteter

­­-  Vi leger med vand, sne, jord og sand

-  Vi samler grene, blade og kastanjer

-  Vi sår og planter blomster og krydderurter i vores plantekasser.

-  Vi rører ved, dufter til og smager på krydderurterne og taler om dem

-  Vi plukker og smager på nødder og skovjordbær på legepladsen

-  Vi flytter sten på legepladsen, så barnet kan se, hvilke insekter der lever 
   under sten. Vi ser også på insekterne gennem forstørrelsesglas

-  Vi er ude i al slags vejr

-  Vi taler med barnet om de forskellige årstider

-  Vi taler med barnet om vejret - blå himmel, skyer, solskin, regn, blæst, sne, kulde og varme

-  Vi taler med barnet om døgnrytmen

-  Vi tager på ture til skov, park, soppebassin, Zoo og bondegård

-  Vi ser på og taler om forskellige dyr, hvad de hedder og hvordan de lyder - ved at lægge puslespil, læse bøger, synge sange og tage på bondegårdstur

-  Vi bruger vores sanser ved at lugte, røre, smage, se og høre forskellige 
   ting i naturen

-  Vi undlader ind imellem at tage legetøj og redskaber frem på legepladsen

 

KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER

Der er vigtigt at barnet får mulighed for at eksperimentere med kulturelle udtryksformer for derigennem at opbygge identitet, selvfølelse og selvværd. Gennem kulturelle udtryksformer får barnet styrket dets sanser, fantasi og kreativitet, og udvikler nysgerrighed, åbenhed og tolerance.

Endvidere kan barnet opnå en forståelse og en tilegnelse af verden. Vi mener, at det først er i mødet med andre og det anderledes, at vi genfinder og definerer vores egne kulturelle værdier.

Mål

At barnet får kendskab til egen og andres kulturelle værdier, samt tid og rum til at eksperimentere med kulturelle udtryksformer.

Strategier

-  Vi respekterer barnets kunstneriske frembringelser

-  Vi vil støtte barnet i aktivt at deltage i forskellige aktiviteter

-  Vi vil skabe æstetiske rammer, der giver barnet mulighed for forskellige 
   sanseoplevelser

-  Vi vil fejre vores egne fester og traditioner med udgangspunkt i den 
   aktuelle børnegruppe

Pædagogiske metoder og aktiviteter

-  Vi giver barnet mulighed for selv at eksperimentere med forskellige 
    materialer, f.eks. maling, kartoffelmel og modellervoks

-  Vi hænger barnets tegninger og malerier op, så de udsmykker rummet

-  Vi udsmykker rummet med planter og pynt fra årstiderne

-  Vi skaber stemning ved at tænde stearinlys

-  Vi deltager i kulturelle tilbud i nærmiljøet

-  Vi synger sammen med, og vi præsenterer barnet for mange slags musik 
   og børnesange

-  Vi anskaffer og læser et bredt udvalg af børnebøger

-  Vi serverer mad der ser indbydende ud og er som voksne rollemodeller for barnet i bordskik.

-  Vi fejrer de traditionelle danske fester og højtider

-  Vi er lydhøre overfor eventuelle ønsker om at fejre højtider og fester, når vi har børn med anden etnisk baggrund

 

RUMMELIGHED

Vi har som mål at være en rummelig vuggestue, der udvikler dynamiske fællesskaber og inkluderer barnet med dets forskelligheder:

-  Vi vil skabe rammer, hvor barnet kan indgå i forskellige former for fællesskaber og opleve succes i samværet med de andre børn.

-  Vi vil konstant være opmærksomme på, om de fællesskaber vi har, kan 
   rumme alle børn.

-  Vi vil som udgangspunkt møde barnet med positive forventninger.

-  Vi vil være bevidste om, at barnet bevarer sin personlige integritet i 
   fællesskabet

-  Vi vil møde barnet med en anerkendende og værdsættende kommunikation.

-  Vi vil sætte fokus på barnets ressourcer samt på de situationer, der 
   lykkes og fungerer

Dette betyder blandt andet, at vi med udgangspunkt i vores grundlæggende mål sætter fokus på det barn, som vi gennem relationsmatrix og på andre måder vurderer, har brug for ekstra hjælp. Vores grundlæggende mål er i udstrakt grad, at det deltager i de samme aktiviteter som andre børn. Dette sker i det daglige arbejde med barnet - eksempelvis kan vi hjælpe barnet ved at komme med forslag eller spørgsmål, der gør det nemmere for barnet at knække koden til det sociale fællesskab eller vi kan hjælpe barnet med at byde ind i en leg på en hensigtsmæssig måde.

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV

De fleste børn lærer sig uden store problemer, det de skal i løbet af deres tid i vuggestuen. Der kan dog indimellem være børn, som af den ene eller anden grund ikke tilegner sig den viden eller de færdigheder der er nødvendige, på et givet område af deres udvikling. Det kan være et barn som har motoriske vanskeligheder, eller et barn som er sen i sin sproglige udvikling. Det kan også være et barn, som har svært ved at danne venskaber og indgå i lege med andre børn.

I de tilfælde, hvor vi bemærker, at et barn i en periode har behov for ekstra støtte, retter vi en særlig opmærksomhed mod dette. Vi målretter og intensiverer de i læreplanen beskrevne aktiviteter, som støtter læring på netop det område, hvor barnet har et særligt behov. I nogle tilfælde kan det være gavnligt for personalet at lave en Kuno Beller udviklingsbeskrivelse for at afdække barnets styrker og svagheder. Vi inddrager forældrene, og taler med dem om vores iagttagelse. Vi fortæller, hvad vi gør i vuggestuen, og hvad de eventuelt kan gøre derhjemme for at støtte barnet.    

Vi arbejder således målrettet med temaerne hver for sig, men også i høj grad på tværs af temaerne med aktiviteter, hvor flere områder af barnets udvikling bliver stimuleret. Vi lægger stor vægt på, at alle børnene skal kunne opleve sig som en del af det sociale fællesskab i vuggestuen, hvorfor vi ikke tager et enkelt barn ud af gruppen og “træner” færdigheder. Ved aktiviteter i større eller mindre grupper lærer børnene også af hinanden, og styrker samtidig deres personlige og sociale kompetencer. Vi søger at sammensætte grupperne ud fra en vurdering af, hvilke børn der kan drage mest nytte af hinanden i en given aktivitet; dette med tanke på venskaber, udviklingsniveau og alder. Alle børn skal have samme muligheder for at lege, lære og udvikle sig i vuggestuen.

 

UDSATTE BØRN

Der er ind imellem børn som har en mere betydelig forsinkelse i deres udvikling, eller som ikke trives i deres dagligdag. Dette kan have mange forskellige årsager, og det kan strække sig over kortere eller længere perioder. Når vi oplever et barn, som ikke udvikler sig som det skal, eller som ikke trives, diskuterer vi i personalegruppen, vores oplevelse af barnet, alvoren i situationen samt vore handlemuligheder. Dernæst formidler vi vores bekymring videre til forældrene, som vi gerne samarbejder med hele vejen igennem, så vidt det er muligt. Vi har samtidig forskellige samarbejdspartnere, som vi kan inddrage, når og i det omfang vi finder det nødvendigt i forhold til barnets videre udvikling og trivsel. Disse er de pædagogiske konsulenter, samt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. I samråd med forældre og relevante samarbejdspartnere, udarbejder vi en handleplan for barnet med formulering af støttetiltag i og eventuelt uden for vuggestuen. I særlige tilfælde, hvor barnets udvikling og trivsel er truet, har vi som offentlige ansatte skærpet underretningspligt, jvf. § 35 og § 36 i Serviceloven.

 

DOKUMENTATION

Dokumentation kan have mange forskellige former, og er et vigtigt redskab i evalueringsprocessen af den pædagogiske læreplan. Ved at dokumentere de metoder vi anvender i det pædagogiske arbejde, kan vi følge op på om den pædagogiske læreproces leder frem imod de opstillede mål. Dokumentation er et led i den løbende evaluering der er med til at sikre at alle aspekter tilgodeses i forhold til alle børn, samt at tilbuddene ikke bliver statiske, men hele tiden udvikles svarende til børnenes behov.

Vi arbejder løbende med dokumentation i det daglige pædagogiske arbejde og bruger forskellige former for dokumentation, herunder:

-  Hvert barn har en “barnets bog”, hvori der samles billeder, tegninger og malerier, samt andet materiale der omhandler det enkelte barn

-  Hver stue har digitalkamera. Der tages billeder af barnet i forskellige situationer og aktiviteter med andre børn. Billederne hænges op og bruges i “barnets bog”

-  Tegninger, malerier, udklip og klippe-klister udstilles eller sættes i “barnets bog”

-  Vi skriver til forældrene om den enkelte dag i en dagbog eller på stuens whiteboard

-  Vi har en storskærm der står i gangen, så alle børn og forældre kan se den. Her vises situationsbilleder fra børnenes hverdag

Vi arbejder endvidere på at udvikle nye tiltag i forhold til dokumentation, og gør os til stadighed overvejelser omkring dokumentation der kan implementeres i det fremtidige pædagogiske arbejde, eksempelvis inddragelse af enkle måleredskaber

 

IMPLEMENTERING

Arbejdet med læreplanen er foregået i en løbende proces. Vi har fra starten nedsat en styregruppe bestående af en repræsentant fra hver af de fire stuer samt lederen.

Styregruppen mødes jævnligt, planlægger det videre forløb for udviklingen af vores pædagogiske læreplan, og evaluerer løbende de forskellige processer. Efter hvert møde i styregruppen refererer medlemmerne mødets indhold til de andre ansatte på stuen. Endvidere fremlægger styregruppen, hvad man har arbejdet med på det efterfølgende temamøde. Før vi begynder et forløb med et tema, skal alle læse mål, strategier og metoder, samt have materialet ved hånden i forløbet.

Temaerne i den pædagogiske læreplan indgår som en naturlig del af vores pædagogiske praksis i dagligdagen. Herudover arbejder vi med temauger, hvor vi sætter ekstra fokus på et eller flere bestemte læreplanstemaer.
For alle temauger gælder, at de er foregået på de enkelte stuer, samt på tværs af hele huset. Når vi arbejder på tværs at hele huset får det enkelte barn større kendskab til andre børn og voksne i huset, ligesom det er medvirkende til en øget vidensdeling blandt personalet.

 

EVALUERING AF ARBEJDET MED LÆREPLANSTEMAER I 2008

Året 2008 kom af forskellige årsager til at forløbe anderledes, end vi havde forventet og planlagt på forhånd. Vores hensigt var, at vi skulle have et temaforløb af et par ugers varighed i foråret om temaet “Sproglig udvikling” med inddragelse af andre temaer: Sprogets anvendelse i forbindelse med den personlige udvikling; Sprogets indflydelse på udviklingen af social kompetence; Sammenhæng mellem sprogets udvikling og krop og bevægelse osv.

Men før vi fik planlagt forløbet i detaljer, begyndte de faglige strejker, først for medhjælperne og siden for pædagogerne. Vi blev derfor enige om at udskyde forløbet til om efteråret, og i stedet lave et lille forløb af nogle få dages varighed i sommerperioden. Temaet var “Kulturelle udtryksformer og værdier” og handlede om effekten og værdien af, at de voksne igangsætter nogle af de gamle sanglege på legepladsen for de største af børnene. Selvom forløbet var kortvarigt, kunne vi se, at børnene hurtigt blev fanget af og fangede sanglegene, og efterfølgende måtte vi spørge os selv, hvorfor vi er så lidet tilbøjelige til engang imellem at lave disse voksenstyrede aktiviteter på legepladsen – enten spontant eller planlagt som her.

Styregruppen havde først på sommeren sat sig ind i et redskabsmateriale “Tegn på læring” udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut EVA til brug i daginstitutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Et andet formål med forløbet var at vurdere, hvordan dette materiale fungerede i praksis. Styregruppen vurderede, at det var enkelt og nemt at have med at gøre – og at man dermed også kunne håbe på, at det ville være nemt at bevare forbindelsen mellem resultaterne af et forløb og deres efterfølgende indvirkning på den daglige praksis. Planen var derfor at introducere materialet for resten af personalegruppen i forbindelse med et temaforløb om efteråret.

Men også efteråret viste sig at blive anderledes end normalt. Det lykkedes os ikke at få ansat en souschef i den ledige stilling 1. september, og da Laila, vores leder, umiddelbart efter blev langtidssygemeldt efter en trafikulykke, gik en hel del af vores ressourcer på at holde næsen oven vande i den næste periode. Når man pludselig skal fungere uden ledelse, opdager man, hvor meget den egentlig tager sig af i hverdagen! Da man efter 1½ måneds tid kunne se, at situationen uden ledelse var uholdbar i længden, blev naboinstitutionens souschef tilknyttet som ‘reserveleder’ på halv tid resten af året. Dette var en kæmpe hjælp, men hverdagen var naturligvis ikke fuldstændig normal uden den vante ledelse.

Vi valgte derfor endnu engang at udskyde et større forløb med læreplanstemaer. I stedet havde vi et lidt mere overskueligt forløb under temaet “Alsidig personlig udvikling”, hvor vi undersøgte, hvordan vores arbejde på at gøre de større børn selvhjulpne fungerer i praksis i en helt konkret situation, nemlig når de skal tage flyverdragter på, før vi går på legepladsen.

Forløbet skulle som nævnt introducere materialet “Tegn på læring” til personalegruppen. Dette blev efterfølgende fulgt op på en temadag, hvor vi arbejdede med de observationer, der var blevet lavet under forløbet ud fra materialet. Vi kunne se, at mange ting spiller sammen og spiller ind på, hvor vellykket situationen forløber – hvor fokuseret er den voksne; er alle børn ude i garderoben på en gang, eller giver vi børnene tøj på i mindre grupper; lader vi de store tage overtøjet på i deres eget tempo, eller er de stores selvhjulpenhed f.eks. også et redskab til at komme hurtigere på legepladsen osv.

Endvidere evaluerede vi vores læreplan på temadagen – dels for at sikre os, at vi stadig kan stå inde for det, vi har skrevet, og dels for at give nye medarbejdere en større mulighed for at tage ejerskab for det skrevne.