VIRKSOMHEDSPLANEN

Virksomhedsplanen er personalets arbejdsredskab og et vigtigt orienteringsmateriale til brugerne. Den er grundlaget for planlægning og målstyring i institutionen. Desuden anvender vi virksomhedsplanen som orienteringsmateriale og aftalekontrakt ved personaleansættelser.

Serviceloven præciserer, at kommunerne har det overordnede ansvar for daginstitutionerne. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter de rammer, vi har at virke under, blandt andet med hensyn til økonomi og pædagogiske indsatsområder. Rammerne for Jordhøjens arbejde er indeholdt i en kontrakt, der er indgået imellem Jordhøjen og Kulturdirektoratet.

Institutionens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen, og er ansvarlig for arbejdet overfor forældrebestyrelsen og kommunen. Det er personalets faglige indsigt, menneskesyn og holdninger til børn og deres udvikling samt samarbejdet med forældrebestyrelsen, der har indflydelse på planlægning og målstyring i institutionen.

Denne virksomhedsplan indeholder følgende afsnit:

- Beskrivelse af vuggestuen

- Barnesyn

- Det pædagogiske arbejde

- Vision

- Kostpolitik

- Personalepolitiske værdier

- Ledelse

- Forældresamarbejde

- Forældrebestyrelsesarbejde

- Samarbejdet udenfor Jordhøjen

Jordhøjens virksomhedsplan er udarbejdet på temadage med deltagelse af hele personalegruppen. Hovedvægten er lagt på udarbejdelse af mål, strategier og handleplaner for den pædagogiske praksis. I en fælles proces på temadage og personalemøder har hele personalet fået en følelse af ejerskab for indholdet. Forældrebestyrelsen har været inddraget og har forholdt sig til principperne i vores pædagogiske praksis.

 

BESKRIVELSE AF VUGGESTUEN

Vuggestuen Jordhøjen er en kommunal institution i distrikt nord med en grundnormering på 48 0-3 årige børn fordelt på 4 stuer.
Adressen er: Kong Georgsvej 69, 2000 Frederiksberg.

Oplysninger om telefonnumre, e-mail adresser samt åbningstider findes sidst i virksomhedsplanen.

Vi har valgt at kalde vores vuggestue for Jordhøjen. Da vuggestuen blev åbnet, var der intet hus på grunden, men kun et jordhul og en jordbunke, så vi syntes, det kunne være et sjovt og lidt anderledes navn - også da natur og miljø er vigtige faktorer i vores hverdag. Jordhøjens stuer er derfor navngivet efter dyr, som lever i jorden, nemlig: Regnorme, Snudebiller, Mosegrise og Bænkebidere.

Jordhøjen blev taget i brug i marts 1997 og har indtil foråret 2001 ligget på Flintholm Alle. Huset blev flyttet til Kong Georgsvej 69 og genåbnet i oktober måned 2001. Vi har gode fysiske rammer, mere plads end sædvanligvis, og dejlige, lyse lokaler.

Der er legeplads på begge sider af huset. Den er anlagt i foråret 2002, med græs, grønne træer, buske og planter, en lille jordhøj, legeskulpturer i træ og andre naturelementer.

Blandt legemulighederne er “Mini Jordhøjen”, et lille legehus, der er udført i samme stil som huset. Vi har også anskaffet solsejl og flere parasoller, der sikrer skygge til børnene, når solen bager om sommeren.

Jordhøjens ugentlige normering er 292 timer til pædagoger, 201,5 timer til pædagogmedhjælpere, 35 timer til køkken og 5 timer til gårdmand. Vi har valgt at fordele de pædagogisk normerede timer med en overvægt på pædagogtimer nemlig 59 % til pædagoger og 41 % til pædagogmedhjælpere.

De pædagogiske timer er fordelt ligeligt over de fire stuer således, at hver stue har samme antal personaletimer, nemlig 112 timerpr. uge.

Rengøring

Rengøringsarbejdet i vuggestuen blev udliciteret i marts måned 2003. Det betyder, at rengøringspersonalet ikke længere er ansat i Jordhøjen, og at der er færre timer afsat til rengøring. Ved et udbud af rengøringen i marts 2006 er antallet af rengøringstimer i de fleste daginstitutioner på Frederiksberg yderligere formindsket. Denne beslutning berører også Jordhøjen, og er i modstrid med vores værdier.

 

BARNESYN

Vi har valgt at indlede vores virksomhedsplan med at beskrive det barnesyn der ligger til grund for vores pædagogiske praksis i Jordhøjen. Barnesynet er grundlæggende den måde, hvorpå vi ser barnet, dets behov og udvikling.

Vi ser hvert enkelt barn som et lille unikt menneske med egen personlighed, og med en naturlig motivation til at indgå i nære relationer med andre mennesker. Børn er forskellige, og har forskellige forudsætninger for at deltage i det forpligtende fællesskab i vuggestuen. Alle børn har krav på at blive inkluderet i dette fællesskab.

Barnet er socialt, nysgerrigt, interesseret og handlende i sit eget liv og i omverdenen. Barnet leger, undersøger og eksperimenterer og gør sig hermed nye erfaringer; tilegner sig viden og kompetencer. For barnet er der læring i alt hvad det gør, og barnets handlinger er således meningsfulde.

Vi ser barnet som et ligeværdigt, men ikke ligestillet menneske. Hermed forstås at alle, børn som voksne, har samme værd. Vi anerkender barnets ret til at have indflydelse på eget liv, dog er det i relationen mellem barn og voksen altid den voksne der har ansvaret. 

Ud fra disse betragtninger skal vi som voksne skabe de rammer og betingelser som støtter barnets udvikling, både personligt og socialt. Vi lægger stor vægt på, at vi som voksne er tydelige i vores kommunikation og i samværet med børnene. At vi giver klart udtryk for, hvilke muligheder og begrænsninger der er i vores forpligtende fællesskab. Det skaber tryghed og forudsigelighed, hvilket er vigtigt for det lille barn.

 

DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE

En stor del af børnenes hverdag udspiller sig i vuggestuen, og indholdet i denne hverdag er derfor af stor betydning for børnenes liv og udvikling. Som personale i vuggestuen er vi med til at præge børnene gennem de holdninger vi har, samt de værdier vi prioriterer i arbejdet med børnene. Vores holdninger til børn afspejles i det, vi siger og gør sammen med børnene. I Jordhøjen har vi formuleret en vision, som vi arbejder hen imod i vores pædagogiske praksis.

 

VISION

I Jordhøjen ønsker vi at skabe de rette betingelser for barnets sunde udvikling – både socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt og motorisk.

I vores arbejde med ovenstående vision har vi opstillet nogle mål, som vi arbejder med i hverdagen.

Vi har som mål, at børnene i vuggestuen udvikler sociale færdigheder

Det er vigtigt for børn at kunne begå sig i sociale fællesskaber. Samspillet imellem børn og mellem børn og voksne i vuggestuen indeholder rare fælles oplevelser, men også konflikter. Begge er medvirkende til at udvikle børnenes sociale færdigheder. Grundlaget for et sundt samspil imellem børn og voksne har vi formuleret i følgende strategier:

- Vi vil skabe trygge rammer, hvor børnene kan danne nære relationer både til de voksne og til de andre børn.

- Vi vil skabe rum for løsning af konflikter.

Dette betyder blandt andet, at vi i hverdagen tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov, mens vi samtidig er opmærksomme på børnegruppen som helhed. Vi deler ofte børnene op i mindre grupper, så der er mulighed for at fordybe sig og lege uden at blive forstyrret. Vi støtter børnene i at danne venskaber ved at være opmærksomme på gruppernes sammensætning. Har to børn i en periode samme interesse, kan vi støtte dette spirende venskab ved at lade børnene gøre ting sammen.

Som voksne er vi opmærksomme på, hvordan vi er rollemodeller for børnene – i måden hvorpå vi er sammen, taler med hinanden, hjælper hinanden og løser konflikter. Vi støtter børnene i at løse konflikter ved at hjælpe dem med at sætte ord på følelser og handlinger.

Vi har som mål, at børnene i vuggestuen udvikler forståelse for egne og andres følelser

Det er vigtigt for barnet at opnå en erkendelse af, hvem det er - også i forhold til andre. Små børn undersøger, “hvem er jeg?”, og “hvem er du?” ved at afprøve egne og andres grænser. Barnet har brug for, at vi som voksne læser, forstår og reagerer på dets følelsesmæssige udtryk. Barnet udvikler selvstændighed og selvværd, når det har indflydelse på sin egen hverdag. Børn har forskellige ressourcer, og har derfor behov for at blive set og hørt som individer. Grundlaget for barnets følelsesmæssige udvikling har vi formuleret i følgende strategier:

 - Vi vil tage barnet alvorligt.

- Vi vil som voksne være synlige og autentiske i samværet med børnene.

- Vi vil som voksne støtte barnets selvstændige udtryk og initiativ.

Dette betyder blandt andet, at vi i hverdagen forsøger at aflæse, hvad barnet har brug for i de enkelte situationer. Har barnet brug for at sidde hos en voksen og putte, eller har det brug for at sidde for sig selv i en stol og se det hele lidt fra oven? Måske har barnet behov for at sidde og læse en bog sammen med en voksen, lege med sin bedste ven eller at komme ud på legepladsen og røre sig. Vi forsøger at respektere barnet ved at lade det mærke, at alle dets følelser må vises og støtter det i at udtrykke dem på en hensigtsmæssig måde. Vi forsøger at forstå barnets følelser og reaktioner, så det føler sig set og forstået. Vi støtter barnet i at udvikle selvstændighed og selvværd ved at inddrage det så meget som muligt i alt vedrørende dets egen person, eksempelvis spisning, at tage tøj af og på samt vælge, hvad det har lyst til at lave.

Som voksne er vi aktive ved at lade os inddrage i børnenes leg og aktiviteter, men også ved blot at “være” sammen med børnene – sidde stille og skabe ro og samling. Som voksne er vi rollemodeller for børnene, og derfor forsøger vi at være tydelige i vores udtryk. Det betyder, at vi giver udtryk for, hvad vi vil have/ikke have, samt hvad vi har lyst til/ikke lyst til, eksempelvis i forbindelse med børnenes leg. 

Vi har som mål, at børnene i vuggestuen udvikler sig intellektuelt

Små børn lærer hele tiden mere og nyt - når de leger, eksperimenterer, udforsker og bruger deres fantasi. Ligeledes lærer børn ved iagttagelse af og samvær med engagerede voksne. Grundlaget for barnets intellektuelle udvikling har vi formuleret i følgende strategier:

- Vi vil skabe udfordrende aktiviteter og legemuligheder for børnene.

- Vi vil imødekomme børnenes egne interesser og initiativer.

Dette betyder blandt andet, at vi i hverdagen tilbyder barnet forskellige former for leg og aktiviteter, både inde og ude. Det kan eksempelvis være at male, bage, lege med vand, lave huler, læse og fortælle historier, synge og danse. Barnet bliver herved præsenteret for en bred vifte af mulige måder at udtrykke og udfolde sig på, og stimuleres til at udvikle nye færdigheder. Barnet har allerede mange færdigheder, som det har behov for at bruge og videreudvikle. Dette gør vi blandt andet ved at inddrage barnet i de daglige gøremål, eksempelvis borddækning, oprydning og at lægge tøj sammen. Samtidig er vi opmærksomme på at støtte barnets spontane aktiviteter og lege, eksempelvis komme med rekvisitter til en leg eller lade os inddrage som voksne.   

Vi har som mål, at børnene i vuggestuen udvikler motoriske færdigheder

Barnets motoriske færdigheder har stor betydning for dets udvikling til et selvstændigt og aktivt menneske. Det er vigtigt for barnet at udforske kroppen og dens muligheder, og derved gradvist få følelsen af at beherske kroppen. Grundlaget for barnets motoriske udvikling har vi formuleret i følgende strategier:

- Vi vil skabe fysiske rammer, både inde og ude, hvor børnene trygt kan udfolde sig.

- Vi vil imødekomme børnenes trang til bevægelse med udfordrende motoriske aktiviteter.

Dette betyder blandt andet, at vi gennem indretning af de fire stuer og legepladsen skaber nogle fysiske omgivelser, hvor barnet føler at det trygt kan udfolde sig, og at det har de voksnes tilladelse hertil. Vi undlader at lave for mange regler. Barnet får lov at udfolde sig, så længe det ikke er på bekostning af et andet barn eller dets egen sikkerhed. Vi forsøger at imødekomme barnets måde at sanse de fysiske omgivelser på ved at indkøbe legetøj, som kan skubbes, trækkes, stables og kravles på. Noget at gemme sig i og komme frit frem af - noget man kan bygge med. Samtidig kan sofa, reoler og stole også bruges til at lege med og hoppe på/fra. Stuernes indretning er meget fleksibel, der kan være stort frit gulvareal eller små legekroge.

Vi er ofte på legepladsen, hvor der er luft og plads til at røre kroppen. Her er der mange muligheder for udfoldelse, eksempelvis køre på motorcykler, gå på line, kravle op og trille ned ad Jordhøjen eller sidde i sandet og grave. Ligeledes tager vi på ture i nærmiljøet eller længere væk til Dyrehaven eller Zoologisk Have.

Vi har som mål, at børnenes hverdag i vuggestuen er præget af helhed

Små børn har brug for, at der er sammenhæng mellem livet derhjemme og livet i vuggestuen, hvilket fordrer en god kontakt mellem hjem og vuggestue. For at barnet kan trives, er det meget vigtigt, at de voksne som barnet er følelsesmæssigt knyttet til i de to “miljøer”, har tillid til hinanden, accepterer hinanden og taler sammen. Er forældre og personale i stand til dette, vil barnet opleve en samlet og hel verden, og det vil føle tryghed. Grundlaget for at opnå denne helhed i barnets hverdag har vi formuleret i følgende strategier:

- Vi vil skabe grundlag for et frugtbart forældresamarbejde præget af gensidig tillid.

- Vi vil imødekomme forældrene som aktive medspillere omkring børnenes hverdag i vuggestuen.

Dette betyder blandt andet, at vi i hverdagen forsøger at have en god kontakt og dialog med forældrene. Vi spørger til, hvordan barnet har det derhjemme, og fortæller om hvordan barnet trives i vuggestuen. Desuden gør vi som personale forældrene opmærksomme på, at vi er villige til at tale om alt, som har betydning for barnets daglige trivsel. Vi er åbne for, at forældrene kan deltage i barnets hverdag – aktiviteter og ture, når der er tid til og mulighed herfor. Derudover indbyder vi til forældrekaffe på barnets stue, bedsteforældredag, og vi afholder, i samarbejde med forældrebestyrelsen, mindst to årlige fester for børn, forældre og personale.

Vi har som mål, at give børnene en sund kost samt et godt forhold til mad og til måltidet

Kosten har en afgørende betydning for hele barnets udvikling. Sund mad er grundlag for, at barnet har god energi til at møde de udfordringer dagen byder, både socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt og motorisk. Et godt måltid handler om mere end sund kost, det handler også om at være sammen. Grundlaget for et sundt og godt måltid, har vi formuleret i følgende strategier:

- Vi vil give børnene en varieret og næringsrig kost.

- Vi vil anse måltidet for en social begivenhed, hvor barnets oplevelse og initiativ er i centrum.

- Vi tilbyder en kost der er 90 % økologisk.

Da al den mad vi serverer i vuggestuen er sund og nærende, er der ingen grund til at lave regler for, hvad børnene må spise først eller mest af. Vi vil hellere give børnene glæden ved at spise og nyde. De får lov til at vælge og fravælge mad, men vi opfordrer dem samtidig til at smage. Børnene er aktive i alt der vedrører måltidet. De hjælper til med at dække frokostvognen og dække borde på stuen, og de øser selv deres mad op. Ligesom i andre sammenhænge mener vi, at de voksne er spejlbilleder for børnene. Vi vil gerne give dem oplevelsen af, at måltidet er en fælles begivenhed, og at det er rart at spise. Derfor er det vigtigt, at de voksne spiser sammen med børnene. De voksne spiser et symbolsk måltid, hvilket betyder, at vi beregner en børneportion pr. voksen. Under måltidet taler vi om maden, og om dagens oplevelser.

På baggrund af ovenstående mål har vi udarbejdet nedenstående kostpolitik:

 

KOSTPOLITIK

Gode kostvaner

For os har det været vigtigt at udfærdige en kostpolitik, hvor vi har gjort os klart, hvorfor vi har truffet de valg, vi har.

Vores valg er truffet på baggrund af en økologisk tankegang, og derfor serverer vi økologisk kost i så stor udstrækning som muligt, inden for de eksisterende rammer.

Grundlaget for barnets spisevaner bliver skabt i barnets første leveår. Barnets ernæring har stor betydning for dets vækst, udvikling og risici for sygdomme senere i livet.

Det er vigtigt, at barnets kost er energirig, da det indtager relativt små mængder mad, i forhold til dets store behov for energi til bl.a. hurtig vækst og meget fysisk aktivitet.

Økologiske holdninger

Økologi er mere end det vi putter i munden, det er også affald, vand- og elforbrug, emballage, materialer m.m.

Vi fører bl.a. grønne regnskaber og har indgået en lille miljøkontrakt. Vi har valgt én fra personalet, som fungerer som tovholder og som sammen med det resterende personale har iværksat forskellige tiltag, hvorved vi, som institution, kan skabe besparelser på el - og vandområdet.

Vi forsøger at motivere hinanden og børnene, til at huske de små ting i hverdagen, der kan være med til at bevare vores miljø.

Vi mener, at økologiske fødevarer er det bedste vi kan give børnene. Fødevarerne indeholder et minimum at sprøjtegifte, tilsætningsstoffer, penicillin og andre skadelige stoffer. Derfor bestræber vi os på, at minimum 85 % af kosten er økologisk, dog altid med hensynstagen til ressourceforbrug og pris.

En økologisk kostpolitik handler også om at tilberede maden så skånsomt som muligt, at vælge fødevarer efter sæson, samt at udnytte fødevarerne maximalt, ligesom i “gamle dage”.

Derfor vælger vi bl.a. også at købe dansk frugt og grønt, frem for udenlandsk, når det er muligt. Således at der mindst mulig miljøbelastning fra bl.a. transport osv.

 

Retningslinjer for barnets kost  

	0-6 måneder Mælkeperioden:	6-12 måneder Overgangsperioden:	Over 1 år Småbørnskost:
Mad	Barnet får udelukkende modermælk eller modermælkserstatning	Barnet bliver tilvendt til skemad; såsom grød, grønsags- og frugtmos. Fra ca. 9 måneders alderen bliver barnet tilbudt den samme mad som resten af familien	Barnet kan nu spise det samme som resten af familien
Drikke	Modermælk, modermælkserstatning og vand	Modermælk, modermælkserstatning og vand Fra ca. 6 måneders alderen, tilvendes barnet til sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk	Letmælk og surmælksprodukter af letmælk Fra 3 års alderen kan barnet få fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk

 

Ovenstående er de generelle ernæringsmæssige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet, som vi i Jordhøjen tager udgangspunkt i ved planlægning og tilberedning af den daglige kost, under hensyntagen til det enkelte barns behov.

Det er vigtigt at barnet fra 6 måneders alderen får en varieret kost og nye smagsoplevelser, hvilket ligger til grund for vores tilrettelæggelse af den ugentlige kostplan.

Vores ugentlige kostplan er som følgende:

1 grøddag,

1 rugbrødsdag,

1 køddag,

1 suppedag,

1 fiske- eller indmadsdag

Barnets energibehov opfyldes nemmest ved at fordele dets måltider jævnt over hele dagen.

Vi tilbyder derfor følgende daglige måltider:

Morgenmad

Formiddagsmad

Frokost

Eftermiddagsmad

 

Vores bordkultur

I vuggestuen fylder måltiderne meget i dagligdagen. Vi ser måltidet som en stor og vigtig del af det pædagogiske arbejde. Vi ønsker at børnene får et positivt og naturligt forhold til det at spise og at de oplever at være en del af et fællesskab omkring måltidet. Måltidet rummer mange udviklings- muligheder for børnene (motoriske, sociale, sansemæssige) vi vil derfor gerne skabe en rolig og hyggelig atmosfære ved bordet for derved at give børnene lyst til at sidde længe og fordybe sig i måltidet.

Som i andre sammenhænge mener vi, at de voksne er rollemodeller for børnene. Derfor spiser de voksne sammen med, og det samme som børnene, hvilket betyder at vi beregner en børneportion pr. voksen. Vi har i personalegruppen udarbejdet nogle dogmer/retningslinier som vi mener skaber de bedste betingelser for et “godt” måltid.

1. De voksne har klare aftaler om fordeling af praktiske opgaver i forbindelse med måltidet - vaske hænder, hente mad osv. hvorved passiv ventetid undgås.

2. Børn og voksne hjælpes ad med at dække en vogn.

3. En voksen deler maden rundt, mens de andre to sidder ved bordene.

4. Under måltidet skal den voksne være nærværende og undgå uvedkommende voksensnak.

5. Den voksne opfordrer børnene til selvhjulpenhed.

6. Børnene må gerne undersøge og røre ved maden.

7. Børnene øser om muligt selv maden op, og den voksne opfordrer til, at de spiser varieret. Den voksne sørger for, at der er nok til alle.

8. Børnene forlader bordet efter eget ønske, men den voksne opfordre evt. barnet til at blive siddende – alt efter situation og skøn.

9. Børnenes deltagelse i oprydning er frivillig – evt. opfordres de af den voksne.

   10. En voksen rejser sig først, når flere børn er færdige – og det skønnes nødvendigt.

Børn fra andre kulturer

I Jordhøjen har vi også børn med anden etnisk baggrund end dansk, og deraf enkelte med anden madkultur end den danske.

Vi respekterer de forbud og ønsker til kosten, som de forskellige religioner har og efterlever forældrenes krav i den udstrækning det er muligt, inden for de rammer og med de ressourcer vi har til rådighed. Dette betyder, at det desværre ikke er muligt at efterleve krav om bl.a. Halal-slagtet kød, kosher madlavning og veganerkost.

Fødevareallergi

Hvert år stiger antallet af allergitilfælde blandt småbørn, og i Jordhøjen tilbyder vi en tilpasset kost, som tager hensyn til de berørte børns allergi og/eller intolerance.

Denne omlægning af kosten kræver dog, at barnets forældre fremviser en lægeerklæring. Dette er i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes retningslinjer på området.

Forældreinddragelse

Forældrene har det endelige ansvar for barnets ernæring og grundlæggelsen af sunde kostvaner.

Vi kan bidrage til barnets ernæringsmæssige trivsel, ved at fastholde det gode samarbejde og den forsatte dialog, imellem forældrene, det pædagogiske personale og den køkkenansvarlige.

Derfor har vi blandt andet valgt at udfærdige portionsskemaer på de enkelte stuer, således at forældrene kan se hvor meget deres barn har spist af dagens frokost. Ugens madplan hænger på opslagstavlen ved hovedindgangen og står på hjemmesiden, og dagens menu står på et whiteboard placeret ved køkkenet.

Fødselsdage og fest

Store mængder sukker kan hæmme barnets vækst og skaber i de fleste tilfælde urolige børn. Vi mener at slik, sodavand og lignende fødevarer med stort sukkerindhold er unødvendigt i barnets kost. Derfor serverer vi ikke disse fødevarer, hverken til hverdag eller fest.

Ved fødselsdage og fester ønsker vi, i samarbejde med barnets forældre, at sætte fokus på at skabe en anderledes og dejlig dag med hygge, fødselsdagssang, flag og lys.

På baggrund af dette, har vi følgende retningslinjer for hvad forældre kan medbringe til børnenes fødselsdag:

·         Frugt, boller, pølsehorn, is, kage, grønsagsstænger, tørret frugt og lign.

Skær f.eks. grønsager og frugt ud i sjove former og kom dem i små poser, eller kom et flag i hver bolle, for derved at gøre den sunde mad festlig.

Disse retningslinjer forventer vi også efterleves af forældre der vælger at invitere børnene hjem til f.eks. fødselsdagshygge.

Udarbejdelse af Jordhøjens kostpolitik

Kostpolitikken er udarbejdet af et kostudvalg, bestående af lederen, to fra personalegruppen samt den kostansvarlige som er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Dette sker blandt andet på baggrund af informationer og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet.

Revideret september 2009

 

PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER

Jordhøjens personalepolitiske værdier danner grundlag for udformningen af vores øvrige politikker og er grundlæggende for den måde vi som enkeltpersoner agerer i hverdagen og i fællesskab planlægger arbejdet.

De personalepolitiske værdier er udarbejdet af Frederiksberg Kommune. Vi har bearbejdet dem i en fælles proces på en temadag.

Respekt og anerkendelse

Respekt og anerkendelse betyder for os, at vi bestræber os på at udvise empati, omsorg og åbenhed. På den måde skabes en bred forståelse for og accept af hinandens forskelligheder.

Det indebærer for os, at vi søger at udvise respekt for hinandens faglighed og kompetencer.

Vi respekterer hinandens prioriteringer, valg og grænser i så stor en udstrækning som muligt, så længe det ikke modstrider Jordhøjens værdigrundlag eller kontrakt

Vi overholder indgåede aftaler og tilstræber åbenhed omkring vores arbejdsgange og vores faglige holdninger.

Vi anerkender hinandens værdier og kompetencer ved at være lydhøre over for andres mening, uden nødvendigvis at være enige.

Vi tilsigter at være nærværende, vise empati og tage vores kollegaer alvorligt for der igennem at udvise omsorg, interesse og anerkendelse af hinanden som personer.

Vi udviser respekt for vores miljø og anerkender vores forpligtelse til at tage hånd om dette ved bl.a. at have udarbejdet en miljøkontrakt, affaldssortering og en økologisk kostpolitik.

Klare mål og udfordringer

Klare mål og udfordringer betyder for os, at vi både mundtligt og skriftligt beskriver, hvilke mål vi arbejder hen imod. At vi i Jordhøjen er åbne overfor udfordringer udefra samt opsøgende i forhold til selv at skabe udfordringer og nye initiativer.

Det indebærer for os, at vi løbende tager vores mål op til diskussion, evaluering og revidering. At vi skriftligt formulerer målene for vores arbejde i bl.a. virksomhedsplanen, læreplanen og kostpolitikken, ved temamøder og personalemøder, hvor alle har indflydelse på det skrevne.

Klare mål indebærer, at vi i dagligdagen er bevidste om, hvad vi gør, hvorfor vi gør det samt at vi gør det vi har vedtaget. Vi føler alle et ejerskab for de mål vi vedtager, og vi har alle indflydelse på disse.

Det betyder for personalets indbyrdes samspil, at vi i dagligdagen griber de udfordringer som giver mening for os og vores arbejde. At der er plads til at vige fra dagligdags rutiner og være spontane. Ligeledes giver det plads til at afprøve nye ting, som muligvis kan integreres i vores arbejde på længere sigt.

Samarbejde og medansvar

Samarbejde og medansvar betyder for os at vi arbejder som en helhed hen imod samme mål.

At vi alle deltager aktiv og tager et medansvar for at vores arbejdsplads er velfungerende.

Det indebærer for os, at vi vægter en kommunikation præget af åbenhed, ærlighed og lydhørhed.

Vi bestræber os på at skabe et godt samarbejde ud fra et fælles værdigrundlag og et højt fagligt niveau, hvor vi forsøger at være omstillingsvillige og positive.

Vi søger at drage nytte af vores forskelligheder og nedbryde barrierer ved at synliggøre og acceptere at vi har forskellig viden og kompetencer.

Medansvar indebærer for os at kunne tage ansvar, men også at kunne give ansvar fra sig, samt at kunne sig til og fra ud fra en bevidsthed om egne og andres individuelle baggrund, samt faglige og personlige kompetencer.

Vi tager medansvar for vores kollegaer og institutionen ved at tilbyde vores hjælp og ressourcer i situationer hvor der opstår behov for hjælp.

Samarbejde og medansvar indebærer for os ligeledes en bevidsthed omkring det at være professionel, personlig og privat.

Vi er endvidere bevidste om at kemi mellem mennesker har betydning i samarbejdet og søger at være rummelige i situationer, hvor kemien kan være en styrke eller en hindring i forhold til et konstruktivt samarbejde.

Udvikling og forandring

Udvikling og forandring betyder for os at vi i det omfang vore ressourcer tillader det søger nye kompetencer og viden i form af kurser, temadage og foredrag, med henblik på efterfølgende vidensdeling og dialog personalet imellem.

Det betyder også for os at vi kontinuerligt ser på vores arbejdsmetoder og vores rutiner og ændrer disse i takt med at vi finder bedre metoder. Vi er åbne overfor ændringer fra politisk side men forholder os til dem på baggrund af en bevidst prioritering.

Det indebærer for os, at vi har forskellige ressourcer at benytte os af i forbindelse med de forskellige arbejdsopgaver der er i huset. Vi er modtagelige overfor ny viden og initiativer, og kan med en sund kritisk sans implementere eller afvise nye tiltag.

Vi ser det som en selvfølgelighed at kunne undre sig over hinanden handlinger samt over fælles praksis. Det er legalt at spørge, hvorfor vi gør hvad vi gør. Vi skaber mulighed for forandring gennem evaluering af vores handlinger, samt ved omlægninger og aflæring af gamle rutiner hvis vi finder det nødvendigt.

Vi bestræber os på at være ajourført og på forkant med de samfundsbetingede krav og retningslinier. Derved kan vi være med til at sætte dagsordenen og få størst mulig indflydelse på vores arbejde og hverdag.

Arbejdsmiljø og medindflydelse

Et godt arbejdsmiljø betyder for os en rummelig arbejdsplads med plads til vores forskellige kompetencer og personligheder.

Medindflydelse betyder for os, at ledelsen og medarbejder i fællesskab skaber et åbent miljø hvor det er trygt at foreslå forandringer og nye tiltag.

Vores arbejdsplads skal være et rart og sikkert sted at opholde sig både fysisk og psykisk.

Det indebærer for os, at vi hver især tager ansvar for vores plads i fællesskabet, det være sig personligt, fagligt eller socialt.

Vi interesserer os for hinandens velbefindende og støtter hinanden når behovet opstår.

Vi søger gennem synlig ledelse, klare prioriteringer og strukturerede arbejdsgange at skabe overskuelighed og et roligt arbejdsmiljø, hvor der er god mulighed for at udveksle erfaringer og viden og derved skabe dialog.

Vi bestræber os på at skabe et godt fysisk arbejdsmiljø med et sundt indeklima, et acceptabelt støjniveau, god ergonomi og lyse, ryddelige og indbydende lokaler, samt gode udendørsarealer.

Medindflydelse indebærer for os, at ledelsen anvender en situationsbestemt ledelsesform, for derved at give mulighed for, at medarbejderne får indflydelse ved at bruge og udvikle deres kompetencer i det daglige arbejde. Medarbejderne skal kunne se en tydelig sammenhæng mellem krav og ansvar, og føle at det giver mening at involvere sig og tage ansvar.

Vi vil skabe en god arbejdsplads ved at udvise et positivt livssyn, gerne i en humoristisk ånd.

Vi ønsker, at Jordhøjen skal være en vuggestue, hvor forældrene har mulighed for at deltage i aktiviteter og ture, hvis de ønsker det. Det kan være givende for forældrene at være sammen med og opleve deres barn i vuggestuen sammen med kammeraterne. Forældrene bedes blot lave aftale med stuerne herom.

 Rummeligt arbejdsmarked

For os betyder et rummeligt arbejdsmarked, at vi udviser åbenhed overfor at ansætte medarbejdere, der af forskellige årsager har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Eksempelvis personer med anden etnisk baggrund end dansk eller personer med nedsat arbejdsevne. Vi mener, det er en fordel hvis personalet i daginstitutionerne afspejler børnegruppen og samfundet i øvrigt, når det er muligt. Desuden ser vi positivt på mangfoldighed, og har gode erfaringer med ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Vi forholder os til et rummeligt arbejdsmarked på følgende måde:

Med udgangspunkt i arbejdets karakter, hvor kerneopgaven er, at varetage små menneskers udvikling i de tre vigtigste år, er det nødvendigt, at bruge alle personaleressourcer optimalt. Det gør vi blandt andet ved, at ansætte de bedst kvalificerede ansøgere og sikre en homogen sammensætning af personalet. Vi har derfor valgt, at skelne imellem ansatte i normerede stillinger og ansatte i jobaktivering.

Ved normerede stillinger, forholder vi os til Frederiksberg Kommunes Tryghedsliste samt Jordhøjens ansættelsesprocedure. Jordhøjens ansættelsesprocedure sikrer, at kvalificerede ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk indkaldes til samtale. Et led i ansættelsesproceduren er en jobprofil med de kvalifikationer vi søger til den konkrete stilling. Det kan eksempelvis være musiske eller rytmiske kompetencer, kendskab til naturen, eller en person med anden etnisk baggrund end dansk.

Når vi får tilbudt personer i jobaktivering har vi mulighed for at udvise rummelighed i større udstrækning, fordi der er tale om en person udover normeringen. Her bruger vi ikke ansættelsesproceduren, men vurderer i hvert enkelt tilfælde, om vi kan skabe nogle hensigtsmæssige rammer for den konkrete person.

 

LEDELSE

Som nævnt i forordet har Kulturdirektoratet udarbejdet en kontrakt, der danner grundlag for Jordhøjens planlægning af arbejdet. Kontrakten supplerer andre generelle og konkrete forskrifter, som lederen i samarbejde med souschefen er ansvarlig for at forholde sig til i planlægningen af det daglige arbejde.

Opgaverne kan fordeles indenfor de fire områder, som vi har inddelt ledelsen i, nemlig:

Strategisk ledelse, pædagogisk ledelse, personaleledelse og administrativ ledelse.

Strategisk ledelse

Strategien er overbygning for de tre andre ledelsesområder.

Strategiudvikling betyder for os den overordnede planlægning, vi foretager i Jordhøjen, og de processer der går forud. Det vil sige arbejdet med udformning af virksomhedsplanen, vores vision, de mål, strategier og handlingsplaner, som vi har knyttet til målene, og fra den 1. august 2004 udarbejdelse af læreplaner.

Strategiudviklingen indeholder også det pædagogiske udviklingsarbejde, som vi har besluttet at arbejde med for at udvikle kvaliteten i vores pædagogiske praksis. Strategiudvikling handler om at være lidt forud.

Gennem strategiudvikling og hermed inddragelse og udvikling af pædagogik, personale og administration finder vi vejen frem imod Jordhøjens vision.

Pædagogisk ledelse

Den pædagogiske ledelse handler om, hvordan vi udvikler det pædagogiske arbejde, så personalets arbejde med og for børnene skaber de bedst mulige kerneydelser. Kerneydelserne ligger i personalets direkte arbejde med børnene i hverdagen.

I afsnittet om det pædagogiske arbejde har vi beskrevet, hvordan vi i Jordhøjen arbejder med kerneydelserne. Vi har formuleret en vision og mål for arbejdet hen imod visionen.

Det er ledelsens hovedopgave at stå i spidsen for og sikre en konstant udvikling af vuggestuens pædagogik.

Den pædagogiske udvikling hænger nøje sammen med, og bliver støttet op af, de andre ledelsesområder, nemlig strategi ledelse, personaleledelse og administrativ ledelse.

Ledelsen har som mål, at personalet i vuggestuen arbejder hen imod Jordhøjens pædagogiske mål

Grundlaget for, at personalet arbejder hen imod målene, har vi formuleret i følgende strategier:

- Vi vil udvikle forståelse for betydningen af, at alle arbejder efter de samme mål.

- Vi vil skabe betingelser for, at alle medarbejdere oplever et fælles ejerskab til Jordhøjens pædagogiske mål.

Det betyder blandt andet, at vi også taler om mål i hverdagen, når det er aktuelt. Vi forsøger at udbrede forståelsen for Jordhøjens pædagogiske mål både til de ansatte i institutionen og til vikarer.

For at sikre kontinuitet i det pædagogisk arbejde, bruger vi de fleste af årets personalemøder som temamøder. Indholdet i disse møder er temaer der omhandler mål fra kontrakten, som også rummer læreplanerne. Endvidere afholder vi ca. 5 årlige temadage, hvis indhold oftest relaterer til de pædagogiske kontraktmål eller lokale mål. For at udvikle hele personalets faglighed bruger vi en oplægsholder til minimum 2 temadage.

Lederen afholder medarbejder udviklingssamtale med hver enkelt ansat en gang årligt. I denne samtale drøftes den ansattes arbejdsbetingelser og trivsel samt Jordhøjens pædagogiske mål og udvikling.

Personaleledelse

Arbejdet med personaleudvikling danner grundlag for det pædagogikudviklende arbejde og er en vigtig betingelse for at skabe udviklende fællesskab i personalegruppen. Et andet vigtigt element er ansættelse af nyt personale.

Ledelsen har som mål, at ansætte motiverede og engagerede personer, og sikre personlig, faglig og samarbejdsmæssig udvikling af hele personalegruppen.

I en vuggestue er det de ansattes personlighed, værdier, erfaring og faglighed, der er selve grundlaget for, at institutionen kan indfri arbejdets formål. Det er vigtigt, at medarbejdernes personlighed og faglighed kan komme til udtryk i arbejdsindsatsen.

De uddannede pædagoger har gennem deres uddannelse arbejdet med egen personlighed og tilegnet sig en faglig viden. Det har medhjælperne ikke, men i Jordhøjen erkender vi at medhjælperne, på lige fod med pædagogerne, varetager kerneydelserne i vuggestuens hverdag og forholder os til dette i både ansættelse og senere udvikling.

Grundlaget for at arbejde hen imod målet har vi formuleret i følgende strategier:

- Vi vil skabe rammer, der tiltrækker motiverede og engagerede personer til ledige stillinger.

- Vi vil skabe betingelser for at møde den enkelte medarbejder, der hvor hun befinder sig, fagligt og personligt.    

- Vi vil sætte krav til, at den enkelte medarbejder påtager sig at arbejde med sin egen udvikling, med støtte fra os.

Det betyder blandt andet, at vi i Jordhøjens interne retningslinjer har beskrevet forskellen på de krav vi stiller til henholdsvis pædagog og medhjælper. Når vi ansætter nyt personale, drøfter vi vores holdninger med ansøgeren for at sikre os, at det nye medlem af personalegruppen kan tilslutte sig denne holdning. Før en ansættelsessamtale udarbejder vi en jobprofil, som vi forholder os til i den udstrækning, det er muligt.

Vi bruger de forskellige ressourcer, der findes i personalegruppen blandt andet ved at uddelegere ansvars- og udviklingsopgaver. Vi leder situationsbestemt, hvilket betyder, at vi forholder os bevidst til den enkelte ansatte, tilbyder opgaver og sætter krav, der relaterer til den enkelte persons ressourcer.

Administrativ ledelse

I 2005 blev der indført kontraktstyring i alle institutioner på Frederiksberg. Det betyder blandt andet, at Jordhøjen har ansvaret for hele budgettet, hvoraf personalelønningerne udgør det største beløb. Dette beløb er fastsat med udgangspunkt i de normerede personaletimer. Udover beløbet til de ansatte i normerede stillinger indeholder lønbudgettet midler til vikardækning. Dette beløb strækker til ca. to ugers ferie. Politikkerne foreslår, at institutionerne kan holde lukket i to uger i sommerferien og kulturdirektoratet tilbyder pasning i andre institutioner for børn, hvor forældrene ikke selv kan skaffe pasning.

I samarbejde med forældrebestyrelsen har Jordhøjen besluttet at skåne forældrene for at holde tvunget ferie i to fastlagte uger. I stedet for henstiller vi til alle forældre, at deres barn holder mindst tre ugers ferie i hovedferien, hvilke uger det skal være bestemmer forældrene.

Sammen med forældrebestyrelsen har vi også valgt at holde lukket imellem jul og nytår, samt dagen efter Kristi himmelfartsdag, Alle dagene tilbyder kulturdirektoratet pasning i andre institutioner, hvis det er nødvendigt. (Se datoerne i årsplanen på “Opslagstavlen” og i “Kalenderen”)

Med kulturdirektoratets godkendelse har forældrebestyrelse og ledelse også skabt tradition for fem årlige arbejdsdage for personalet til arbejdet med læreplanen og andre indsatsområder. Disse hverdage henstiller vi derfor til alle forældre at finde anden pasning til deres barn.

Vi forsøger løbende at informere forældrene om aktuelle emner ved opslag, på hjemmesiden eller i breve. Et andet vigtigt element i det administrative arbejde er samarbejdet med kulturdirektoratet og de andre direktorater i Frederiksberg Kommune.

 

FORÆLDRESAMARBEJDET

For vuggestuebarnets trivsel er det af stor vigtighed, at forældre og personale har en god dialog og et godt samarbejde. Som vi har beskrevet i vores målsætning, er et godt samarbejde mellem hjem og vuggestue ensbetydende med, at der bliver “bygget bro” mellem vuggestuebarnets to verdener. Dette samarbejde grundlægges i barnets første tid i vuggestuen - indkøringsperioden. Derfor har vi i dette afsnit valgt at beskrive, hvordan vi i Jordhøjen arbejder med at gøre den første tid i vuggestuen tryg for barnet og forældrene.

Vi mener, det er grundlæggende for et godt samarbejde at skabe et tillidsforhold så hurtigt som muligt. Derfor finder vi en stue og en kontaktperson, så snart pladsanvisningen har anvist barnet. Kontaktpersonen er den, der følger barnet tættest i den første tid, og har den daglige kontakt med forældrene, så vidt det er muligt. Kontaktpersonen viser forældre og barn rundt i hele vuggestuen, uddeler diverse papirer vedrørende indskrivningen samt en lille folder, som indeholder forskellige oplysninger som er vigtige, når man er ny i Jordhøjen.

Kontaktpersonen og forældrene laver aftaler om, hvordan de første dage i vuggestuen skal foregå. Hvor længe skal barnet være i vuggestue? Hvornår er det tid til at lade barnet sove i vuggestuen for første gang? Hvornår og hvordan tager forældrene afsked med barnet første gang? Forældrene fortæller kontaktpersonen om barnets vaner samt specielle forhold vedrørende barnet, som vi skal være opmærksomme på, eksempelvis allergi. Kontaktpersonen fortæller om vuggestuens rytme og aktiviteter samt om, hvilke pædagogiske holdninger der ligger til grund for vores arbejde med børnene. Kontaktpersonen giver ud fra erfaring og kompetence udtryk for, hvad hun/han mener, er det bedste for barnet i den første tid, så forældrene har noget at støtte sig til og tage stilling ud fra. Både pædagogen og medhjælperen kan være den person, der følger barnet i den første tid. Dog vil det altid være en person, som har været ansat i nogen tid, og er bekendt med nye børns og forældres forventninger og reaktioner i indkøringsperioden.

Indenfor det første år i vuggestuen tilbyder vi en samtale af ca. ½ times varighed. Her kan vi tale vi om, hvordan indkøringsperioden er forløbet samt om, hvordan barnet trives i vuggestuen. Ved dette møde vil en af stuens pædagoger deltage. Vi afholder desuden forældresamtaler efter behov. Dette kan ske på baggrund af et ønske fra forældrene, eller hvis vi oplever, at der er brug for at tale om noget vedrørende barnet.

Vi lægger stor vægt på den daglige dialog, og forsøger i så vid udstrækning som muligt hver dag at fortælle lidt om barnets dag i Jordhøjen. Desuden er det af stor værdi for os, og dermed for barnet, at forældrene fortæller om barnets liv derhjemme. Det er ikke muligt for os at give alle informationer vedrørende barnet mundtligt. Derfor har vi for at sikre, at alle informationer er tilgængelige for forældrene, nogle rutiner for skriftlige oplysninger. På barnets stue findes et kontaktskema, hvor vi oplyser om barnets sovetider samt om, hvor meget det har spist. På samme skema bedes forældrene notere tiderne for barnets aflevering og afhentning.

 

FORÆLDREBESTYRELSESARBEJDET

Som beskrevet i forordet er daginstitutionernes drift beskrevet i serviceloven. Her findes også bestemmelser vedrørende forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner.

Reglerne om forældrebestyrelser er udformet som rammebestemmelser, og opererer i de kommunale dagtilbud med en tredeling af styrelsen. De tre parter – kommunen, forældrebestyrelsen og lederen - udgør tilsammen den helhed, der skal træffe beslutninger vedrørende daginstitutioner. Det er op til den enkelte kommune at beslutte indenfor de grænser, loven fastlægger. Endelig kan den enkelte bestyrelse udarbejde deres egen forretningsorden indenfor de rammer, som kommunen har fastsat.

Forældrebestyrelsen har udarbejdet en forretningsorden, der hvert år revideres. På opslagstavlen ved indgangen samt på hjemmesiden findes foto af forældrebestyrelsen og en telefonliste over bestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter.

Jordhøjens forældrebestyrelse har hele tiden forsøgt at arbejde ud fra en bevidsthed om, at Jordhøjens dagligdag udgøres af samspillet mellem fem parter: børnene, forældrene, personalet, ledelsen og forældrebestyrelsen. Det er vigtigt at medtænke alle parter i de sager, som forældrebestyrelsen tager op, og i de beslutninger vi træffer. Fire af parterne, nemlig: forældrene, personalet, lederen og forældrebestyrelsen udgør tilsammen fundamentet for børnenes hverdag i Jordhøjen. Det er derfor yderst vigtigt, at kommunikationen mellem disse fire parter fungerer tilfredsstillende.

Jordhøjens forældrebestyrelse består af fem forældrerepræsentanter og en personalerepræsentant, desuden er der suppleanter for forældrerepræsentanterne.

Jordhøjens forældrebestyrelse arrangerer i samarbejde med personalet sommerfest og julefest for børn og forældre. Forældrebestyrelsen har påtaget sig at planlægge og stå for de praktiske opgaver før og under festerne.

Desuden er en repræsentant fra forældrebestyrelsen ansvarlig for vedligeholdelse af informationerne fra forældrebestyrelsen på Jordhøjens hjemmeside.

 

SAMARBEJDET UDENFOR JORDHØJEN

Vi prioriterer et positivt samarbejde meget højt, og forsøger at give vores bidrag til et gensidigt samarbejde. Når der er mulighed for det, forsøger vi at hilse på vores samarbejdspartnere for at sætte ansigter på.

Vi deltager så vidt muligt i de møder og kurser, som vi bliver inviteret til. Vi orienterer også kulturdirektoratet og de andre direktorater, når vi i vores arbejde møder problemstillinger eller får gode ideer, som vi mener, har betydning for forvaltningen.

Vores største samarbejdspartner er direktoraterne i Frederiksberg Kommune, især Kulturdirektoratet, hvor de pædagogiske konsulenter også har til huse.

Som noget nyt tilbyder Kulturdirektoratet administrativ hjælp gennem et team, der cykler ud til institutionerne og hjælper med regnskab, når der er behov for det.

Vi samarbejder også med FK - Ejendom i forbindelse med vedligeholdelse af bygningen.

I perioder har vi brug for faglig assistance fra psykologer, fysioterapeuter og talepædagoger. Dette opnår vi gennem samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Nogle gange handler det om sundhedsrelaterede spørgsmål. I disse tilfælde kan vi få kvalificeret hjælp hos børne- og unge-lægen eller måske sundhedsplejerskerne.

Hvis der er behov for det, søger vi tolkebistand.

I vores arbejde med miljø og grønne regnskaber samarbejder vi med de ansatte i miljøafdelingen.

Vi har et rigtig godt nabofællesskab med Børnehuset Smykkeskrinet og samarbejder i forskellige sammenhæng også med andre institutioner.

Leder og souschef deltager i netværkssamarbejde med andre institutioner.